Fortsæt til indhold

Unge drenge på dyr knallerttur

Arkiv
Arkiv

BJÆVERSKOV: En politipatrulje bemærkede onsdag formiddag kl. 09.29 en knallert køre ad en sti ved Vemmedrupskolen.
Føreren af knallerten anvendte ikke styrthjelm og medbragte i øvrigt en passager.
Patruljen fik lidt senere fat på både føreren – en 16-årig dreng fra Bjæverskov – og passageren – en 15-årig dreng fra Køge – i en klasse på skolen.
Føreren havde heller ikke medbragt præmiekvitteringen for den lovpligtige ansvarsforsikring, så sigtelserne mod ham for at køre uden styrthjelm, medbringe en passager og at have glemt præmiekvitteringen vil komme til at koste ham den nette sum af 1.750 kr. i bøde.
Passageren blev sigtet for at være passager og slipper med en bøde på 500 kr.
Begge bøder er nedsatte bøder, fordi de sigtede er under 18 år. Drengenes forældre er tillige underrettet om sagen.
pm