KRONDIAMANT-BRYLLUP
De har begge har boet i Hvidovre fra barnsben, hvor de bl.a. har haft chokoladeforretning og købmandsforretning på Hvidovrevej, og senere Carlsberg-depot. Wagn Raabjerg blev senere headhuntet af det dengang stærkt ekspanderende Faxe Bryggerierne for at varetage salget øst for Storebælt og eksportopgaver i udlandet. Lokalt i Hvidovre har Raabjerg også været en ildsjæl. I ungdommens vår spillede han fodbold, først hos Frem, og senere centerforward på HIFs bedste hold i 50’erne. I en periode deltog han tillige i bestyrelsesarbejdet i HIF, og var foreningens hovedformand. Et andet stort lokalt kapitel er Hvidovre Lions Club, hvor han har været med siden stiftelsen for mere end 50 år siden, og både været præsident og haft sæde i bestyrelsen for LC Hvidovre Fonden. Ved Lions jubilæum sidste år blev Raabjerg udnævnt til æresmedlem. Ægteparret boede i en lang årrække på Kostenborgvej i Hvidovre nord, men flyttede for fem år siden til de beskyttede boliger i ”Krogstenshave”, lejlighed 108, hvor der er reception fra kl. 14.00 til 16.00 på dagen.