Fortsæt til indhold

Streetrace på Stamholmen

Arkiv
Arkiv

Søren Frese-Madsen, formand for dragracingudvalget under DASU, udtaler, at han er glad for, at TEC vil være med til at lægge både elever og lærlinge og skolens faciliteter til arrangementet. Søren lægger ofte vejen forbi Stamholmen udenfor skolens åbningstid, hvor det ikke er et ukendt fænomen, at unge mennesker tester deres bilers formående på det lige stykke vej. - Jeg kørte også selv da jeg var yngre, også lidt farligt og dumt. - Vi forsøger med arrangementet på lørdag, at sætte fokus på de unges leg. Vi ved jo, at de gør de selvom det er forbudt. Så nu får de muligheden for at afprøve deres biler i et forholdsvis sikkert og kontrolleret miljø. Uddannelseschefen for TEC Hvidovre Johnny Olsen fortsætter: - Vi er glade for at være med til at sætte spot på Sikker Trafik. Vi har jo en stor målgruppe herude med alle vores mekaniske uddannelser. Og vi er godt klar over, at det er lidt spændende, at teste sin bil af. - Vi har med vores tilladelse til løbet fået afspærret dele af Stamholmen i perioden 10.00-17.00, så vi kan sætte afspærringer op for de omkring 2.000 gæster vi forventer møder op. Kl. 13.00-14.00 er timen afsat til at elever og lærlinge kan køre. Kl. 14.00-16.00 er for de mere prøvede kørere og deres biler. Arrangementet er gratis at kigge på. Dog skal det nævnes, at det aflyses, hvis det bliver regnvejr. Netop pga. at sikkerheden så ikke vil være i top på en regnglat bane.