"Jeg er med og ikke politisk!"
Jesper Grubach, Haderslev, skriver dette indlæg i debatten om Syg i Haderslev skulle være skalkeskjul for Enhedslisten
Jesper Grubach skriver:
At den kommunale forvaltning på sygedagpenge området sejler og Jobcentret ikke kan finde ud af at styre efter gældende lovgivning er da selvfølgelig pinlig for et bystyre, så kan man kaste lidt brand i den ved at skyde med skarp mod modstanderene, i den her omgang foreningen : Syg i Haderslev.
Jeg er medlem af foreningen og har ingen partipolitisk tilhørsforhold og vi diskuterer ikke politik i de sammenhænge hvor jeg deltager, foreningens aktive medlemmer ligger nærmest vandret i luften for at hjælpe alle de trængte borgere der er kommet i klemme p.g.a. af ulovlig forvaltning af paragraf 34 og andre besynderlige afgørelser der bliver truffet på jobcentret. Så mit råd vil være til Camilla Eva Jørgensen at hun begynderat tage politisk ansvar og får ryddet op i en dårlig forvaltning i stedet for at jagte dem der prøver at hjælpe borgere i klemme, det var jo oprindeligt meningen at det var kommunen der skulle det, men det kan man ikke finde ud af i Haderslev.