Finurlige fabel-fortællinger
Arkiv
Kender du historien om 'haren og skildpadden' eller har du hørt om 'ræven og rønnebærrene'? Så kender du nogle af Æsops dyrefabler; historier om intelligente talende dyr, der kommer ud for lidt af hvert. Nu kan du opleve Æsops gamle dyrefabler få helt nyt liv! De tre dygtige fortællere fra Fortælleskabet, Chanet, Jette og Katja, kommer på besøg på Avedøre Bibliotek på lørdag den 27. september fra kl.11-12. Her vil de fortælle fabler om kloge dyr og mindre kloge mennesker og om de dilemmaer, de kan komme ud for. Og hvem ved, måske slutter det hele med, at alle fremmødte tilsammen laver en helt ny fabel? Fortællingerne er for børn fra 6 år og deres voksne og der er gratis adgang med tilmelding på tlf. 36 34 36 00.