Lån et bibliotek
Fredag den 3. oktober kl. 16 - 17 låner et musikband plads på Hovedbiblioteket, hvor de spiller musik for bibliotekets brugere. Hvordan låner man et bibliotek? Du har sikkert lånt bøger, Cd’er, film og meget andet godt. Nu har HvidovreBibliotekerne et nyt tilbud, hvor du kan låne hele biblioteket! Fredage kl. 15 - 17 på Hovedbiblioteket og lørdage kl. 10-14 på Avedøre Bibliotek stiller vi vores rum til rådighed for dig, som har en ide, et arrangement eller en aktivitet. Nu får du mulighed for at vise det her. - På Avedøre Bibliotek vil vi gerne have, at der er masser af liv, også i weekenden. Her i Hvidovre har vi de bedste og mest kreative borgere. Derfor vil vi invitere dig ind og lave et arrangement en lørdag i biblioteket, lyder det fra biblioteket. Eksempler på emner kunne være: - Lav fine perleplader - lær at lappe din cykel - tøjbytte - sang cafe - backgammon turnering - Bingo banko - historiefortælling På Hvidovre Hovedbibliotek vil stilles der også lokale til rådighed for Hvidovres borgere. Under overskriften “Scenen er din” har du mulighed for at låne et biblioteksrum, f.eks. området Under Øen, eller en lille scene og en mikrofon. Du kan f.eks. spille, synge, fortælle, foredrage m.m. Eksempler på hvem der kan bruge rummet er bl.a. bands, foreninger, forfatterspirer, alle børn og voksne med noget på hjerte På begge biblioteker får du et dejligt og offentligt tilgængeligt rum, et publikum og en mulighed for at afprøve din ide i praksis. Samt sparring med folk med masser af arrangementserfaring.