Fortsæt til indhold

Beredskabet er vores forsikring

Byrådsmedlem Kjeld Thrane (K) skriver dette indlæg på vor debatside

Arkiv
Arkiv

Kjeld Thrane (K) skriver:
Vækstplanen, som regeringen og Venstre valgte at trumfe igennem, viser sig nu at afføde de voldsomme konsekvenser som det Konservative Folkeparti fremførte allerede før vedtagelsen.

Her har man valgt at gamble med vores lokale og nationale beredskab. Lokalt har vi i Haderslev et stærkt samarbejde med vores kommunale beredskab, de frivillige brandværn og Beredskabscenter Sydjylland en løsning, der fungerer og som er blandt de mest effektive set fra en økonomisk vinkel.
Beredskabscenter Sydjylland har en stærk faglig viden omkring nationale og internationale opgaver. En viden, der gambles med nu. Herudover er det også lokale arbejdspladser samt en lokal kvalitetsuddannelse der er i spil.


Alle aktører advarer
Allerede tidligt i forløbet blev aftale partnerne advaret omkring de voldsomme konsekvenser ved denne kortsigtede besparelse.

”Det er en katastrofe for dansk beredskab. Robustheden forsvinder, hvis denne her besparelse står ved magt,” siger Niels Bonde Jensen, stedfortrædende formand for Hovedorganisationen af officerer i Danmark.

”Det er ubegribeligt, hvorfor man regner med, at Danmark undgår klimaforandringer,” siger formanden for mellemlederne i Beredskabsstyrelsen, Ulrik Mosekjær.

Forsikringen må ikke spares
Det Konservative Folkeparti har selvfølgelig klart afvist den besparelse, og vi begriber ikke, at nedskæringen skal ske så voldsomt og så hurtigt – og så endda på et af vores vigtigste områder.

Vi behøver blot at rulle et par dage tilbage i nyhedsstrømmen for at se vigtigheden af at vores nationale beredskab altid skal stå klar, hvis katastrofen melder sig.
Derfor er det vigtigt at politikerne står i mod når regnearksdrengene fremviser deres teoretiske modeller for effektiviseringer og besparelser. Besparelser der kan vise sig at blive en ubehagelig ekstraregning.