The White album på Godset
Der er jazz, metal, indie-folk og akustisk singer-songwriter aften på Godset i de kommende dage.
Det danske band ”The White Album” er væltet ind på den nationale musikscene med et album der i skrivende stund debuterer som nummer fire på albumlisten og en optræden ved kronprinsparrets TV-show den sidste lørdag i september. Vil du opleve bandets iørefaldende og velspillede indie-folk live, så er chancen der på lørdag den 11.oktober på Godset.
Inden da kan man opleve ”Hess / AC / Hesss Spacelab” (alias pianisten Nikolaj Hess, bassisten Anders ”AC” Hess og trommeslageren Mikkel Hess) torsdag den 9.oktober og tage til gratis metalcafé på det hyggelige spillested fredag den 10. oktober.
Tirsdag den 14. oktober bliver det tid til den månedlige ”Sangskriver på Godset”, der præsenterer lokale og udenbys singer-songwriters i Godsets café, og derefter fortsætter efteråret på Godset med bl.a. Reptile Youth, Basim, Shaka Loveless, Malk de Koijn, Johnny Madsen, Magtens Korridorer, Stine Bramsen, Poul Krebs, DR Big Band og mange, mange flere. Følg med på www.godset.net