Tilbud om reparationsarbejde afvist
Mistænkeligt forhold i Varpelev
VARPELEV: En borger på Maglehøjvej i Varpelev ved Hårlev anmeldte torsdag eftermiddag kl. 15.06 anmeldte en lokal borger, at han kl. ca. 14.00 uventet havde fået besøg af en fremmed mand, der kom til stedet i en personbil med tyske nummerplader.
Den fremmede havde tilbudt at reparere nogle ting, som han ville taget med hen til et andet sted.
Han havde fået lov til at reparere noget på betingelse af, at han forblev på stedet.
Det ønskede den fremmede mand ikke og forlod stedet i sin bil, som blev beskrevet som en diamantblå Opel Omega med tyske nummerplader.
Den fremmede blev beskrevet som sydeuropæisk af udseende, 45-55 år, ca. 165 cm høj, almindelig af bygning, brunligt tyndt hår, iført T-shirt, grå/blå blazerjakke, cowboybukser, pæne sko, talte dansk med accent. Politiet ledte forgæves efter både manden og hans bil.
pm