Fortsæt til indhold

I am Johnny Cash

Hvidovre Teaterforening byder i den kommende tid på både psykologisk drama og cabaret i Medborgersalen

Arkiv
Arkiv

Tom bor sammen med sin dominerende mor Amanda og sin skrøbelige søster Laura. Faren forlod dem for mange år siden. Moren var engang en smuk kvinde med mange bejlere og en lovende fremtid. Nu lever hun med et konstant blik på fortiden og påtvinger de voksne børn sine bristede ambitioner. Med diktatorisk moderkærlighed skærer hun sig langt ind i deres sjæle. Den sarte, forkrøblede Laura forskanser sig i sin egen verden af skinnende glasfigurer. En verden, der er ved at slå revner. Tom flygter hver aften ud i nattelivet. Efter strenge ordrer fra sin mor inviterer han en ung mand hjem til middag. Alle er tændte, klar til at få deres drømme opfyldt. Men det går ikke helt som planlagt. GLASMENAGERIET er den amerikanske dramatiker Tennessee Williams’ delvist selvbiografiske gennembrudsstykke. Et psykologisk sydstatsdrama, der udspiller sig under 1930’ernes økonomiske depression, som efterlod mange mennesker med splinter i sjælen. Et realistisk og gribende skuespil om de nærmeste relationer. De medvirkende er Karen-Lise Mynster, Jens Frederik Sætter-Lassen, Ena Spottag, Nicolai Bjørn-Andersen

Johnny Cash

Der er ikke mange Johnny Cash'er i verden. Slet ikke i dag, hvor alt skal være perfekt, lækkert, nemt, hurtigt og lykkeligt. Alle suser igennem livet, som var det et væddeløb - men pludselig, midt i alle fortrædeligheder og stress, så kan man høre mesteren synge. Og med et lille skævt smil, nikker man indforstået og si'r for sig selv: "I am Johnny Cash". At være Johnny Cash er at være en rigtig mand, og hvem er vel bedre til at fortælle om rigtige mænd¿end to kvinder?! Et skævt, intenst og opløftende syn på livet sat sammen af instruktøren, skuespilleren og flere gange Reumert-vindende Mads M. Nielsen og komponisten & kapelmesteren Lasse Schmidt, kendt fra bl.a. Nørrebro Teaters fantastiske neo-musical Next to Normal, kan man se lørdag den 4. oktober kl.16.00 i Medborgersalen På scenen til at fortolke både Johnny Cash og mænd i al almindelighed står to unge - og nogle af deres generations mest - talentfulde sangerinder, skuespillere og performere: Frederikke Maarup Viskum & Astrid Højgaard. Billetter til forestillingerne kan fås hos Hvidovre Teaterforening på tlf. 36496606 onsdag og torsdag kl. 10- 15, eller på www.hvidovreteaterforening.dk, man kan også komme i døren en 1/2 time før forestillingen og købe en billet til nedsat Late Sale pris.