Mellem himmel og jord
Kirkehøjskolens foredrag med Søren Holst i Hvidovre kirke
”Hvad var der før kristendommen” det er temaet på efterårets andet foredrag som holdes onsdag den 22. oktober kl. 19.00. Her fortæller Søren Holst om tiden mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Det var en tid hvor der blev skrevet en mængde jødiske skrifter, som ikke kom med i Bibelen, men som fortæller om den jødedom, de første kristne kom til at leve midt i. Det mest sensationelle eksempel er Dødehavsrullerne, som blev fundet i klippehuler i den judæiske ørken i 1940’erne og 1950’erne. Her havde de ligget gemt i næsten 2000 år. Søren Holst er lektor ved afdelingen for bibelsk eksegese på Københavns Universitet. Han forsker og underviser i Det Gamle Testamente - og han står bag flere bøger om blandt andet Dødehavsrullerne. Begge foredrag er arrangeret af Kirkehøjskolen og holdes i Hvidovre Kirke. Der er tilmeldingsfrist til det første foredrag på fredag den 26. september, hvis man vil med, skal man ringe til Hvidovre Kirkes kontor på tlf. 36 75 55 05. Der er fri entré til begge foredragene.