Fortsæt til indhold

Bevar sommerkoncerterne!

Byrådsmedlem Rune Højer (A) skriver dette debatinmdlæg på vor debatside

Arkiv
Arkiv

Rune Højer (A) skriver:
Da sommeren stadig var ved at tage sin begyndelse, blev der på et møde i Udvalget for Kultur og Fritid besluttet, at der skulle spares. Det er aldrig sjovt at skulle spare, men jeg anså det for at være en fornuftig beslutning, når Kommunens økonomi på det tidspunkt så ud som den gjorde. En af de ting som udvalget besluttede at spare væk, var udvalgets årlige tilskud til Domsognets Sommerkoncerter, på små 35.000 kr. Jeg gjorde det klart på udvalgsmødet, at jeg ikke var glad for at skulle spare, men at jeg gjorde det med håbet om, at Kommunens økonomi efter sommeren vil være forbedret, så besparelserne ville blive unødvendige. Nu står vi så i den heldige situation, at Kommunens økonomi er blevet bedre. Yes, tænkte jeg. Så slipper vi da selvfølgelig for at skulle sparer. Men jeg tog fejl. For nu står Formanden for Kultur og Fritid, Allan Emiliussen, fast på besparelserne, og har klart afvist mit ønske om at skåne Sommerkoncerterne. En beslutning, som både gør mig vred og ærgerlig! Men nu spørg jeg så en sidste gang. Kære Allan Emiliussen. Kan vi ikke begge to blive enige om, at når Kommunens økonomi nu ser så god ud som den gør, så er der ingen grund til at spare så små beløb som 35.000, når nu de penge skaber så meget glæde hos Kommunens borgere? Eller handler det her i virkeligheden om, at du hellere end gerne vil fratage borgerne muligheden for at få glæde af Sommerkoncerter, så du kan få råd til dit partis ønske om skattelettelser!?