SønderjyskE faldt med ære
Det blev et brag af en ishockeykamp da tyske Krefeld Penguine tog til Vojens og fik revanche
Det er aldrig sjovt at blive nummer to i en ishockeykamp, og slet ikke efter en benhård fight for de allersidste marginaler. Men når pulsen er faldet ned hos spillerne fra SønderjyskE, vil der uden tvivl være masser af stolthed ovenpå holdets - og nationens - debut i Champions Hockey Leauge.
Lige på nær udekampen i Helsinki, har danskerne leveret en helstøbt indsats, og har fået vidt, at vi hører til i den internationale klub af mestre. Både i forhold til spil og kampafvikling.
Tirsdag trak tyskerne det længste strå, og fik revancheret den 4-3 sejr, som SønderjyskE hentede i Krefeld. Patrick Asselin blev den store 'danske' målsluger i Champions Leauge sammenhæng, med næsten et mål per kamp. Tirsdag nettede angriberen hele tre gange i kampen, som tyskerne vandt 5-4. Den sidste scoring stod Thomas Spelling for. Godt 2000 tilskuere så på, og fik sig en god ishockeyoplevelse - nederlaget til trods.