Fortsæt til indhold

SønderjyskE sætter superliga-rekord

Som det første superligahold nogensinde har SønderjyskE spillet fem 1-1 kampe i træk

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Der var en gang man sagde om fodbold:
"22 mand i korte bukser slås om én bold og tyskerne vinder til sidst".
Den må nu kunne omskrives til:
".... og SønderjyskE spiller 1-1 til sidst".
Hvis det ikke var fordi det er problematisk i en tre-pointsturnering blot at få ét point hver gang, så kunne man godt fejre dagens resultat på banen i Slagelse. Det er nemlig ny rekord i den danske Superliga. Intet hold har tidligere præsteret at spille 1-1 fem gange i træk.
I dagens kamp var et point ikke nok. Især i kampens første time var gæsterne klart bedst og især Marvin Pourie må erkende at 'effektivitet' ikke er det første ord man kommer i tanke om når man ser på hans indsats.
Til gengæld var det de lyseblå, der stod for dagens detalje da Tommy Bechmann scorede til 1-0 for SønderjyskE. Det var en perle. Nu skal holdet så bare have lært at score mere end ét mål i samme kamp.