Fortsæt til indhold

10 år med god service og nærvær

Arkiv
Arkiv

God vejledning og personlig betjening er imidlertid svært at få over nettet, og derfor har strategien heldigvis ikke været så svær at finde for indehaver af Facetten, Karen Hansen, der i denne tid fejrer 10 års jubilæum, som indehaver af ure, smykker, guld- og sølvvareforretningen i Hvidovre C. - Vi lægger meget vægt på at være personlige og give en god og nærværende betjening, siger Karen Hansen, der selv er uddannet inden for branchen. Da Karen Hansen overtog Facetten for nu 10 år siden lagde hun fra første færd vægt på, at forretningen skulle være lys og indbydende, og at kunderne skulle føle sig velkomne hos personalet. Ligeledes har hun vægtet, at forretningens sortiment ikke bare har været klassiske sølv- og guld-varer, men at der også er nyt og smart i udvalget. Bag sig har Karen Hansen et lige så engageret personale, og hun har for tiden også en elev, der er ved at færdiggøre butiksuddannelsen. - Det er vores anden elev, og selv om det er en lille forretning, så har vi plads og lyst til at lære fra os, siger Karen Hansen.