Fortsæt til indhold

De søger flere "mormødre"...

Arkiv
Arkiv

- Vi passer syge børn i deres eget hjem, og her bliver vi modtaget med glæde og taknemmelighed. Børnene er ikke alvorligt syge, men har f.eks. hoste, er forkølede, måske dårlig mave eller feber. I det arbejde bruger du forældrenes anvisninger, din egen erfaring og viden, og der vil altid være mulighed for professionelle råd. Hvis det er noget for dig, må du regne med at skulle bruge ca. fire dage/md., siger KIRSTEN BALTZER. Mormødrene mødes nogle gange om året, hvor de udveksler erfaringer, hører foredrag, spiser middage sammen og arrangerer sommerskovtur, så de lærer hinanden rigtig godt at kende. - Vi er mormødre i ordningen, men vi har hver især mange forskellige gøremål, som vi også passer ind i vores mormorarbejde, tilføjer Baltzer. Lyder det som noget for dig, og har du lyst til at bruge lidt tid på et dejligt, nyttigt og givende arbejde, som endda giver et mindre vederlag, så kan du se mere på hjemmesiden mormorhvidovre.dk og selvfølgelig ringe til Overmormor Kirsten Baltzer Jepsen på 22 52 18 98.