Bliv gratis vaccineret på apoteket
For ellers raske individer er influenza som regel en ufarlig sygdom, men for ældre og visse kronisk syge er influenza en alvorlig sygdom, som 1.000-2.000 danskere dør af om året. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre over 65 år og visse kronisk syge bliver vaccineret mod influenza hvert år. Vaccinen er sikker og gratis for folk i risikogruppen. - Desværre vælger mindre end halvdelen af dem der anbefales en influenzavaccination at tage i mod tilbuddet, siger Jonas Nilsen fra Lægernes Vaccinations Organisation. - Apotekerne er en vigtig del af det danske sundhedsvæsen, og vi har lavet det her samarbejde for at komme tættere på borgerne i håb om, at flere vil blive vaccineret, afslutter Jonas Nilsen fra Lægernes Vaccinations Organisation. Man kan blive vaccineret på Hvidovre Apotek, Hvidovrevej 178, onsdag den 1. oktober 10.00-11.30 og onsdag den 8. oktober 10.00-11.30