Se på skulpturer fra hele Europa
Afstøbningssamlingen blev grundlagt i 1895 som en del af Statens Museum for Kunst og består i dag af over 2000 afstøbninger efter skulpturer fra hele Europa. Den blev finansieret og ledet af ”Bryggeren” Carl Jacobsen (1842-1914). Det videnskabelige grundlag for samlingen blev sat i 1700-tallet af arkæologiens og kunsthistoriens ”fader” Johan Joachim Winckelmann (1717-67). Der er følgende køreplan for turen: Kl. 11.25 Samling i Søjlestuen og herefter afgang fra Risbjerg Kirke med bus 1A til Kgs. Nytorv, Kl. 12.30 frokost på Told & Snaps m. frokosttallerken bestående af stegt rødspætte med rejer, hjemmelavet hønsesalat samt valgfri ost fra menukort, Kl. 14.00 Den Kgl. Afstøbningssamling. Pris: kr. 250,00 inkl. frokost, eks. drikkevarer. Bindende tilmelding sker på listen ved døren ind til sognemedhjælper Ingelise Baltzersens kontor i Risbjerg kirke, men man kan også få yderligere oplysninger på tlf. 61 16 56 35.