Fuld fart på klatring
- ved Sjov lørdag den 4. oktober
- Hvidovrespejderne har meldt sig klar med flere uddannede klatrere, så vi kan love, at alle kommer igennem klatringen denne gang. Det har været meget populært siden vi fik etableret klatrevæggen for et år siden, siger Niels Pedersen. - Det giver simpelthen mulighed for at få flere op på væggen samtidig. Det andet populære tiltag - den store gynge, hvor der kommer sus i maven med et frit fald på 4-5 meter - får også flere muskler til at trække børnene op i højden, så også her kan der komme flere igennem aktiviteten. Kom og prøv det! Når klatringen er færdig og sveden vasket væk i omklædningsrummet, kan børn og unge går i svømmehallen, hvor der er Aqua Disco fra kl. 20.30 med diskolys og god musik! Der er ikke aldersbegrænsning! Så der er al mulig grund til at komme til Sjov Lørdag i Avedøre Idrætscenter. Det hele er gratis og en mulighed for børn i skolealderen at prøve forskellige aktive tilbud. Der er også basketball, floorball, fodbold og hoppeborg som muligheder. Restaurant Halvleg er på! Forældre er meget velkomne. Deltagere i svømmehallen skal huske 20 kr. til omklædningsrummet. Man kan se mere på fritidsbutikken.dk. Velkommen til Sjov Lørdag kl. 18 til 23 i Avedøre Idrætscenter, Trædrejerporten 1.