Brand i altan på Nylandsvej
Arkiv
KØGE: Da der lørdag eftermiddag kl. 15.56 indløb en melding om ild i lejlighed på Nylandsvej i Køge, blev Falck i Lellinge og Køge tilkaldt med to brandbiler, stige og tankvogn.
Der blev ligeledes tilkaldt en ambulance. Der var heldigvis ikke ild i lejligheden, men til gengæld var der ild i en grill på altanen som brandfolkene hurtigt fik slukket og efterfølgende blev der kraftigt udluftet i lejligheden.
Ingen personer kom til skade ved branden.
pm