Fortsæt til indhold

Gungehus-skolen gik i dybden med årene 1920-1945

Arkiv
Arkiv

I sidste uge arbejdede de nemlig intensivt med netop folkeskolen i den periode, og derfor stod den blandt andet på morgengymnastik, opdeling af drenge og piger, disciplin og lærere, der var en anelse mere stramme i betrækket, end eleverne normalt er vant til. - Man blev slået over fingrene, hvis man ikke opførte sig ordentligt, fortalte Arijan, da Hvidovre Avis var på besøg i den gruppe af elever, der arbejdede med at skrive en avis og med emner, i perioden 1920-1945. Ingen elever er dog blevet slået i den forløbne uge, men der har været strikse regler om at stå på række i skolegården, og læreren hed ikke længere Mette, men derimod Fru Iversen. - Vi har også lavet morgengymnastik, men det er ikke noget man sveder af, og vi skulle heller ikke klæde om, fortalte Cecilia. I madlavningslokalet var en gruppe piger samlet, for i 1920-1945 var det pigerne, der stod for maden og drengene, der stod for alt det med hammer, træ og søm. - Vi er ved at lave kartoffelsuppe og hvedeboller. Vi har jo ikke mange penge at rutte med, fortalte lærer Fru Nielsen.