Velfærden er på afveje

Ingen kan vel bebrejde os almindelige mennesker, at vi en gang imellem tvivler på, om mange af vore folkevalgte i ministerier, folketing, regioner og byråd er i besiddelse af bare en smule snusfornuft. Og om deres rådgivere på administrationsplan heller ikke tænker før de giver impulser til nyskabelser. Fra vores finansminister har vi således gang på gang fået præsenteret sådanne nyskabelser, hvis sigte har været, "at det offentlige kan spare mange penge, som i stedet skal anvendes til velfærdsydelser". Ikke uventet har virkeligheden vist sig at være en ganske anden, nemlig at udgifterne nærmest er fordoblet og velfærden er blevet forringet. At den omstridte 1813-akutordning, - hvor man droppede betalingen til de parktiserende læger for at drive den gamle lægevagt og erstattede ordningen med telefonmedarbejdere -, ikke viser sig at være en besparelse, har længe været en offentlig hemmelighed. Man har måttet bruge vikarbureauer, haft kæmpeudgifter til overarbejdsbetaling til sygeplejersker og oven i det hele er der senest kommet en uventet telefonregning på ni mill. kr. alene i Region Hovedstaden. Hvad angår den Digitale Post, som man forventer indført pr. 1. november i år, tillader vi os også at tvivle på, om der kommer "pølser ud af det skind" - i form af penge til ekstra velfærd. Tværtimod vil det kræve endnu mere mandskab på landets Borgerservice-kontorer, hvis ellers det kommunale system skal bevare en kontakt med borgerne ud over en stemmeafgivning hvert fjerde år? Der er masser af eksempler på, at det digitale fungerer skidt i dag. Vi har "klippet" et sådant fra Ældre Sagens blad, hvor en læser, Henning Christensen fra Hvidovre, skriver: "Vores sommerhus måtte sælges for 300.000 kr. mindre end vurderingen, hvilket ville medføre lidt større boligstøtte. Efter selv at have forsøgt at gå ind på Borgerservice digitalt, opgav jeg at rette, og gik på vores rådhus for at få hjælp. Men nej, det måtte den pågældende assistent ikke hjælpe med. Eneste hjælp var en brochure med et telefonummer. Efter at have ventet i ca. 20 minutter var der endelig forbindelse til en stresset dame, der ikke kunne hjælpe med andet end at sende et skema til udfyldning, vel at mærke med snail-post. Selv ikke et sådant kan altså sendes digitalt"...