- Plat angreb fra Ørskov...
- Vi har tre år og tre måneder tilbage til at gennemføre vores valgprogram, pointerer viceborgmesteren...
Og Ørskov fik ret.. - Det var vist meningen, at det skulle se ud som en sensation, lyder reaktionen fra Mikkel Dencker... - Udmeldingen fra Steen Ørskov kom tilsyneladende fordi, at der ikke er udsigt til at grundskyldspromillen sænkes i 2015. Det mener man så er et løftebrud fra Dansk Folkeparti! Jeg anerkender, at vi i Dansk Folkeparti skrev i vores brochure op til sidste valg, at vi gerne vil fastfryse betalingen af ejendomsskatter, ved et såkaldt skattestop. Dét var ét af de mange programpunkter vi beskrev som de ting, vi vil arbejde for at gennemføre i kommunalbestyrelsen i valgperioden 2014-2017. Jeg undrer mig over, at det nu kan blive udlagt som et løftebrud, at et udvalgt punkt ikke er gennemført allerede ni måneder inde i valgperioden! Da vi i Dansk Folkeparti skrev vores valgbrochure sidste efterår, havde vi tre mandater ud af 21 i kommunalbestyrelsen. Da der var valg i november gav vælgerne os en flot fremgang til hele fem mandater. Men altså langt fra nok, til at vi kan udstede løfter eller garantier for gennemførelsen af alle programpunkterne i vores valgprogram...
C leverer ingen resultater
- Siden valget i november har vi i Dansk Folkeparti brugt vores fem mandater til at sikre vores vælgere indflydelse på Hvidovre Kommune, fortsætter Mikkel Dencker: - Det har allerede kastet flere resultater af sig: Blandt andet har vi fået sikret dansk mad i Hvidovres institutioner, et juletræ på Hvidovre Torv og den meget omdiskuterede omlægning af dagplejen er ændret til en langt bedre løsning. Dermed har vi allerede nået at føre en del af programpunkterne fra vores valgbrochure ud i livet i løbet af de første ni måneder af valgperioden. Og når kommunens budget for 2015 bliver vedtaget i aften, er jeg sikker på, at det indeholder gennemførelsen af en række af de ting, som Dansk Folkeparti gik til valg på. Jeg må igen pointere, at denne valgperiode kun er ni måneder gammel. Der resterer derfor tre år og tre måneder. Den tid vil Dansk Folkeparti bruge på at gennemføre så meget som muligt af vores politik og allerhelst alle punkter fra vores valgbrochure. Men jeg kan ikke garantere, at det kan lade sig gøre, for vi har stadig “kun” fem mandater ud af 21 i kommunalbestyrelsen. Derfor kræver det masser af arbejde, samt samarbejde med andre partier, at få gennemført vores politik. Dét er vi klar til at levere. Men det tvivler jeg på, at De Konservative er. Fra deres side hører man “larm” her i avisen og på Facebook - men der er intet konstruktivt arbejde og slet ingen resultater, slutter Mikkel Dencker...oas