Fortsæt til indhold

Mand overfaldet og stukket med kniv i Køge

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet i Køge fik lørdag aften kl. 21.25 via alarm 112 melding om, at en mand var blevet overfaldet og stukket med en kniv på Langelandsvej i Køge.
Politiet kørte med flere patruljer hurtigt til området, hvor en såret, 34-årig mand fra Hvidovre blev truffet.
Han blev i en tilkaldt ambulance bragt til skadestuen til undersøgelse og behandling for sine skader.
Det viste sig, at den 34-årige skulle besøge en bekendt i området, men blev inden da pludseligt overfaldet og stukket 5-7 gange med en kniv.
De fleste knivstik var forholdsvis overfladiske, men et af stikkene var dog så dybt, at hans ene lunge var punkteret.
Han var uden for livsfare som følge sine skader, men ønskede i øvrigt ikke at oplyse politiet noget om overfaldet.
Politiet afspærrede området og fik politihunde til at lede efter spor fra overfaldet.
Sagen efterforskes yderligere for at finde frem til gerningsmændene.
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket noget i området i forbindelse med overfaldet på den 34-årige. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm