Fortsæt til indhold

Mountainbike til 30.000 stjålet fra parkeret bil

Tyvene slap af sted indenfor 17 minutter, hvor de både nåede at afmontere cykelophæng og fjerne cyklen

Arkiv
Ina Bjerregaard

Mandag formiddag blev en mountainbike til en værdi af over 30.000 kroner stjålet fra en Seat Altea, der stod parkeret ved Riberdyb i Kolding.
Cyklen var monteret bag på bilen, og den to-hjulede var væk, da ejermanden vendte tilbage til bilen bare 17 minutter, efter han forlod den. Det oplyser Kolding Lokalpoliti.
Tyveriet er sket i tidsrummet kl.10.33 til 10.50 på p-pladsen ved Riberdyb.
Cyklen er af mærket Rock Machine, og modellen er en Vortex 90.