Fortsæt til indhold

200 ville høre om ny privatskole

Deltagere på informationsmøde var meget interesserede i Hvidovre Privatskoles pædagogik og metoder

Arkiv
ark

Interessen var derfor konkret til at føle på for de lokale forældre, der sidder i bestyrelsen for skolen. Hidtil har interessen "kun" vist sig via Facebook og konkrete henvendelser. Derfor var det lidt en styrkeprøve at se, hvor mange der i virkeligheden ville troppe op til et egentligt møde. - Vi oplevede en stor interesse og er meget imponerede over fremmødet. Folk havde mange spørgsmål. Nogle spørgsmål blev der svaret på, og andre kunne der endnu ikke gives entydige svar på, fortæller formand for bestyrelsen, Jesper Guldbech. Spørgsmålene lød bl.a. på skolens metoder, dagligdag, arbejde med pædagogiske emner som mobning, inklusion m.m. Initiativtagerne fortalte, at deres første prioritet er at finde en lokalitet, og at de herefter vil gå mere i dybden med den pædagogiske og faglige del. - Vores umiddelbare oplevelse er, at det også var en blandet modtagelse fra borgerne. Nogle forældre stillede spørgsmål til områder, som vi endnu ikke har drøftet i dybden og derfor ikke kunne give en entydig udmelding på. Vores forventning var, at forældrene ville være meget optaget af rammerne for skolen - f.eks. beliggenhed og økonomi - men flere stillede spørgsmål, som gik mere på den pædagogiske del og specifikke detaljer omkring dette, siger bestyrelsesmedlem Danni Heckmann. Bestyrelsen har efterfølgende fået henvendelser fra folk, som gerne vil være en del af arbejdsgruppen fremadrettet.