Er edderkoppen en krebs?
Måske er den store edderkop fra Haderslev slet ikke en edderkop, men en krebs
Idéer er der mange af hos de mange, som har set billedet af den store edderkop, som endte på genbrugspladsen i Haderslev i går.
Stemningen hos de, der kender lidt til den slags kryb, er imidlertid at det nok slet ikke er en edderkop.
Der kan meget vel være tale om en såkaldt 'Palmetyv*, der er en helt særlig eremitkrebs, som lever på land og har sit navn fordi den uden besvær kan klatre op i toppen af kokospalmerne, hvor den kan løsne nødderne så de falder til jorden og går i stykker - på den måde kan den få hul på de hårde nødder.
En sådan fyr kan blive op til 30 centimeter i diameter og veje op til tre kilo. Den lever naturligt i de tropiske egne omkring det Indiske Ocean og vil ikke overleve ret længe udendørs i det danske klima, vurderes det.