Rumænere havde indrejseforbud i Danmark
KØGE: De tre mænd på 26, 36 og 45 år fra Rumænien, som blev frihedsberøvet tirsdag den 30. september om natten på Lyngvej i Køge med henblik på konstatering af deres identitet og grundlaget for deres ophold i Danmark, fik deres forhold undersøgt nærmere af politiets udlændingeafdeling, som fik fastlagt identiteten for den 45-åriges vedkommende.
Han blev herefter straks løsladt, medens de to øvrige uden identitetspapirer blev frihedsberøvet i medfør af udlændingeloven, medens politiet forsøgte at få deres identitet bekræftet.
Onsdag formiddag fik politiet fra udlængeafdelingen bekræftet at de øvrige to rumænere, der viser sig at være 27 og 28 år, ikke må være i Danmark.
- De har indrejseforbud i Danmark på grund af tidligere berigelseskriminalitet, så derfor skal de nu have deres dom ud fra det og herefter endnu engang sendes ud af Danmark med et fortsat indrejseforbud i Danmark i bagagen, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
De to rumænere er midlertidigt anbragt i et arresthus.
pm