Fortsæt til indhold

Danseskole henter 24 medaljer

Arkiv
Arkiv

Den sønderjyske danseskole AB Dance har i weekenden været til Efterårs Grandprix i Ry i kategorierne Hiphop og Disco.
Ved turneringen deltog dansere fra hele Jylland. AB Dance som har til huse i byerne Aabenraa, Sønderborg, Tønder, Haderslev og Kruså havde 39 dansere med. Danserne vandt intet mindre end 24 medaljer. Det blev til 10 guld-, 8 sølv- og 6 bronzemedaljer.
Blandt Aabenraa-danserne var der guld i hiphop til Stefani Andersen & Elise Steckmetz, Nicole Andersen, Elise Steckmetz og Malene M Sørensen.
Jasmin Bergholt & Malene M Sørensen samt Mia M. Sørensen vandt sølv.
Laura Therkelsen Schultz & Lærke Ritz Nissen, Mathilde Juhl-Boisen & Mia M Sørensen samt Lærke Ritz Nissen vandt bronze.