Fortsæt til indhold

Køgenser sigtet for narkotikakørsel

- ligesom han tidligere havde fået inddraget førerbeviset ...

Arkiv
Arkiv

KØGE: Sent mandag aften - kl. 23.57 - anholdt og sigtede politiet en 26-årig mand fra Køge for kørsel i en personbil i narkotikapåvirket tilstand på Københavnsvej i Køge.
En narkometertest indikerede, at han var påvirket af kokain og amfetamin, hvorfor politiet fik udtaget en blodprøve af den 26-årige til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Inden løsladelsen efter endt sagsbehandling sigtede politiet også den 26-årige for kørsel uden førerret i bilen, fordi politiet som konsekvens af en tidligere sag om kørsel i narkotikapåvirket tilstand havde inddraget den 26-åriges førerret.
- Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er analyseret, oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
pm