Mindeord

Søndag fik jeg overbragt den triste meddelelse om, at vores gode partifælle Henning Gottfredsen er gået bort i en alder af 72 år. Det gør mig ondt at høre. Henning har altid haft et jernhelbred, men pludseligt og efter kort tids sygdom blev Henning taget fra os. Fra min første indtræden i de socialdemokratiske rækker har Henning været en person, jeg altid har talt med om både stort og småt. Henning var en markant personlighed og foruden sit stærke engagement hos Socialdemokraterne, så havde også Skakklubben og Hvidovre Jazzklub glæde af det store engagement, Henning altid lagde for dagen. Jeg vil altid have et billede af Henning som ham, der cyklede Hvidovre tyndt med sin anhænger bag på. Men endnu vigtigere vil jeg huske ham for den loyalitet, han viste sit parti og mig som kandidat. Henning var med mig fra den første valgkamp, hvor vi stod i bidende kulde ved Super Brugsen på Brostykkevej og delte materiale ud. Ikke én gang hørte jeg Henning klage over vejret. Han var tidligere pilot fra luftvåbenet, og i disse situationer lyste den militære disciplin i ham. Og han var punktlig. Hvis vi skulle mødes kl. 15.00, så var det på slaget 15.00, ikke 2 minutter over. Det betød, at man altid kunne regne med, at en aftale med Henning var en aftale, der blev overholdt. Henning kunne man altid stole på og regne med. Jeg er sikker på, at det også er en af grundene til, at han i både kredsen og i partiforeningen Hvidovre Nord var vores faste valgte fanebærer. Han var ikke typen, der selv havde lyst til at stå frem og holde en kamptale, men til gengæld har han mange gange været en af dem - lige bag ved - der gjorde det muligt for andre at stille sig frem for fællesskabet og kæmpe for vores politik. Jeg er selv én af dem. Henning var ikke bange for at gå forrest, når der skulle laves noget. Om det så var telthejsning til grundlovsdag, materialer til 1. maj arrangement eller at sætte borde op og gøre klar til nogle af vores mange bankospil. Når fællesskabet havde brug for Henning, var han klar til at tage fat. Det er et stort tab for os alle og personligt vil jeg savne ham, det gode humør og hans enorme hjælpsomhed, der var kendetegnende for Henning. Jeg ved, at vi er mange, der vil holde vores røde, solidariske, fælles fane højt for Henning, sådan som han har holdt fanen højt for andre. Mine tanker går til de mange, der havde Henning nær, og særligt til Jytte, der var drivkraften for Henning, og var der til det sidste for ham. Æret være Hennings minde.