Fortsæt til indhold

Sådan oplevede journalister Seest-katastrofen

For næste ti år siden fik journalist og studievært på P4 Trekanten Rikke Frahm svar på, hvad der i hvert fald kunne få hende til at forlade sin egen runde fødselsdag, efterlade gæsterne og tage uopfordret på arbejde. Svaret var Seestkatastrofen

Arkiv
Arkiv

Nu kan du høre Rikke Frahm og hendes kollega Jeppe Ligaard fortælle, hvordan de hver især oplevede det, da N. P. Johnsens fyrværkerifabrik eksploderede midt i Seest. Jeppe Ligaard sendte direkte fra stedet. Rikke Frahm var med til at prøve at få overblik over katastrofen hjemme på redaktionen.
De to fortæller sammen, hvordan det var at dække katastrofen. Det sker i et foredrag på Koldinghus.
Foredraget finder sted i forbindelse med en stor udstilling om fyrværkerikatastrofen. Museet på Koldinghus og P4 Trekanten samarbejder om foredraget.
For gæsterne bliver det muligt at se udstillingen og høre foredraget, hvor der er klip fra Seestkatastrofen. Jeppe Ligaard og Rikke Frahm fortæller, hvordan de og resten af redaktionen klarede den kaotiske udfordring med at træffe en masse hurtige slutninger midt i katastrofen.
Man kan høre om de dilemmaer journalister står i, når de skal samle information ind om en katastrofe som ingen kender omfanget af, og på samme tid skal have det hele formidlet så korrekt som muligt.
Gæsterne til foredraget kan stille spørgsmål. De kan også få et bud på, hvad man lærte af Seest om at dække store ulykker.
Det er nødvendigt at melde sig til foredraget, der foregår fra 16.00 til 18.00 tirsdag den 28. oktober 2014, da der er et begrænset antal pladser. Selve foredraget foregår på Koldinghus. Man skal betale billet til udstillingen for at komme til foredraget. Til gengæld er der så mulighed for at se udstillingen både før og efter udstillingen. Der er yderligere oplysninger om priser og det praktiske på Koldinghus.dk.
P4 Trekanten vil også udlodde et antal billetter til lytterne i dagene op til foredraget.