Fortsæt til indhold

Fik ikke lukket kampen

Friheden holder fast i toppen - Avedøre tog endnu en sejr

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Friheden lagde fint ud og styrede den første halvleg. Det blev også til en scoring af Rasmus Guldager, da han satte sidste fod på bolden fra Jan Larsen efter frispark af Christian Madsen. Skulle Friheden ærgre sig over noget i første halvleg, var det to meget tvivlsomme kendelser fra dommeren. Først afdriblede Rasmus Guldager BSF's målmand og prikkede bolden forbi ham. Da målmanden gik efter bolden ramte han alt andet end den, så der burde have været dømt straffespark. Helt slemt var det, da Rasmus Guldager var alene igennem med kun målmanden. Udenfor feltet tog målmanden bolden med hænderne med efterfølgende frispark. Men uden følgestraf. Var der frispark, og det var der jo, burde målmanden have været udvist med rødt kort som sidstemand. Alene “hands” udenfor feltet skal give mindst gult kort, da det ikke var en hændelig forseelse. Desværre udnyttede Friheden ikke det overtal i spil og chancer i første halvleg, og så vendte det fuldstændig i 2. halvleg, hvor hjemmeholdet var stærkest. Udligningen faldt midt i 2. halvleg.

Avedøre holder fast

Med en smal sejr på 2-1 over Brøndby holdet Avedøres hold i serie 1 fast i den bedste halvdel. Kampen blev meget lige og ikke særlig velspillet. Avedøre var bedst i felterne, hvor Brøndby ikke skabte alverden. For Avedøre scorede Patrick Dalby begge mål.