Fortsæt til indhold

Nu er det tid for bedre boliger

BedreBolig-rådgivere skal sammen med byggemarkeder, banker, ejendomsmæglere og energiforsyninger hjælpe husejerne med at renovere sig til en lavere energiregning og samtidig få en bedre bolig af højere værdi.

Arkiv
Arkiv

BOLIGRÅDGIVNING: Vil du have en lavere energiregning eller ønsker du at komme kulde og træk til livs? Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde, men med hjælp fra en BedreBolig-rådgiver bliver det en overskuelig opgave.
Køge, Solrød, Greve, Faxe og Stevns afholder informationsmøde om Bedre Bolig ordningen for lokale banker, ejendomsmæglere, forsyningsselskaber og byggemarkeder.
Mødet foregår på Køge Rådhus onsdag den 22. oktober kl. 15-17.30. Alle relevante aktører fra alle fem kommuner er velkomne til mødet.
I starten af november afholdes et tilsvarende møde for lokale håndværkere om Bedre Bolig ordningen.

Samarbejde med fokus på energi

En BedreBolig-rådgiver er en håndværker, ingeniør, arkitekt eller anden bygningskyndig, som har taget BedreBolig-uddannelsen, der er en ny efteruddannelse tilrettelagt af Energistyrelsen. Uddannelsen har særligt fokus på energirådgivning til private boligejere.

Rådgiveren gennemgår boligen og udarbejder en BedreBolig-plan, der beskriver alle de ønskede forbedringer af boligen – også de, der ikke drejer sig om energi – samt prisen på forbedringerne og en oversigt over, hvor meget boligejeren kan spare på energiregningen.
BedreBolig-planen indeholder også information om de tilskudsmuligheder, der eventuelt kan opnås.

Med en BedreBolig-plan i hånden har husejeren et godt grundlag for at gå i banken og tage en dialog om, hvordan han eller hun kan finansiere renoveringen.
pm