Fortsæt til indhold

Kvinde bestjålet på Østbane-tog

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet modtog torsdag eftermiddag kl. 16.00 en anmeldelse fra en kvinde, der meddelte at hendes dankort var stjålet og forsøgt misbrugt.
Den forurettede kvinde fik stjålet sin pung i forbindelse med indstigning i Østbanens tog på Køge Station kl. ca. 12.39.
To udenlandske gerningsmænd, som talte et ukendt sprog, skabte noget postyr/spærrede forurettedes indgang ind i toget, hvorunder en tredje gerningsmand formentlig har fået åbnet hendes rygsæk og derfra stjålet hendes pung indeholdende dankort, diverse kort og klippekort, m.m.
Dankortet havde hun ca. kl. 12.30 brugt til køb i kiosken på Køge Station/perronområdet.
Den forurettede kvinde opdagede først tyveriet, da hun i Store Heddinge modtog en sms fra Danske Bank om, at hendes dankort kort forinden havde været forsøgt misbrugt.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner til optrinnet ved indgangen til Østbanens tog på Køge Station torsdag kort efter middag - i tidsrummet kl. 12.30-12.39.
pm