Fortsæt til indhold

Marokkaner snuppet for butikstyveri

Arkiv
Arkiv

VIBY SJ.: En butikskontrollant kontaktede mandag eftermiddag kl. 1545 politiet og meddelte at en udenlandsk mand var tilbageholdt i SuperBest på Tofthøjvej i Viby Sj. som mistænkt for at have stjålet varer.
Politiet fik i supermarkedet kontakt med en udenlandsk mand, der oplyste at være en 27-årig mand fra Marokko.
Han havde ingen identitetspapirer på sig, og da butikskontrollanten havde afsløret ham i at gå gennem kassen med en pakke rejer, en frossen kylling og en shampoo til en samlet værdi af ca. 113 kr. uden at betale, anholdt politiet ham og sigtede ham for tyveri af varerne.
Efter afhøring til tyveri-sagen anbragte politiet den anholdte i et arresthus, medens hans identitet og dermed grundlaget for ophold i Danmark undersøges nærmere.
I samarbejde med politiets jurister og Udlændingestyrelsen vil politiet tirsdag afgøre, hvad der skal ske med manden.
pm