Fortsæt til indhold

Uheldig knallertkører mister sin tohjulede

Arkiv
Louise Ritter

Først bliver han selv kørt ned, og bagefter konfiskerer politiet så hans knallert. En ung knallertkører på 23 år havde ikke nogen super god tirsdag. Sidst på eftermiddagen blev han påkørt på Strandby Kirkevej, da en 37-årig mandlig bilist tilsyneladende overser ham midt i et sving.
Knallertkøreren brækker armen og pådrager sig en række knubs, men her stopper uheldet ikke for den unge mand. Politiet fatter mistanke til hans knallert, som ganske rigtigt kan køre for stærkt. Da det er anden gang ordensmagten konstaterer dette, må manden acceptere, at hans knallert konfiskeres.