Tricktyv slog til mod 85-årig
Arkiv
I tirsdags kl. 14.45 til kl. 15.00 havde en 85-årig kvinde besøg af en tricktyv i sit hjem på Bytoften. Tricktyven hjalp den 85-årige ind i hendes lejlighed og tilbød derefter at smøre hendes hænder ind i noget creme - her stjal han hendes to guldringe.
Han beskrives som:
A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 20-25 år, 170-175 cm høj og spinkel af bygning. Han var hvid i huden, havde sort mellemlangt hår og var iført en sort habitjakke. Han medbragte en creme og talte dansk med accent.