Fortsæt til indhold

Mand truede med springkniv

Politiet efterlyser to mænd efter episode på Rådhustorvet

Arkiv
Arkiv

En 19-årig mand fra Slagelse blev i nat truet med en kniv under en bytur i Sønderborg.
Episoden skete kort før kl. 02.00 på Rådhustorvet i Sønderborg. Den 19-årige var i byen sammen med to venner, og uden for Wunderbar møder de to andre mænd, der blev kaldt henholdsvis "Ibo" og "Shobi". De to grupper kommer op at skændes, og da diskussionen udvikler sig, trækker "Ibo" en springkniv og tager fat om den 19-åriges hals, mens han angiveligt fører kniven op med halsen.
Det lykkedes herefter den 19-årige og hans venner at stikke af.
"Ud fra signalementet har vi en idé om, hvem de to personer er," siger Peter Baum fra Sønderborg Politi.

Signalement

De to mænd beskrives således:
"Ibo": Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 175-180 cm, almindelig kropsbygning, lys i huden, sort kort hår, talte dansk, iført en sort dynejakke af mærket North Face, sorte træningsbukser, hue eller kasket. Bevæbnet med springkniv.
"Shobi: Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 175-180 cm, spinkel, lys i huden, kort sort hår, talte dansk, iført sort jakke og sorte bukser.
Oplysninger i sagen kan gives til Sønderborg Politi på tlf. 114.