Fortsæt til indhold

Styrk dit lederskab

Ledelsesekspert lærer østsjællandske ledere om styrker og svagheder

Arkiv
Arkiv

KONFERENCE: Som leder skal man kende sin ydeevne og somme tider tro på det umulige.
På konferencerækken ”Styrk dit lederskab” hjælper inspirerende oplægsholdere lokale ledere med at finde frem til deres styrker og svagheder.
Tirsdag den 18. november klokken 17.00 står lokalafdelingen Lederne Østsjælland bag konferencen, som afholdes i Theilgaards i Køge.
Nils Villemoes er ledelsesekspert og tidligere lektor på Institut for Organisation og Virksomhedsledelse ved Handelshøjskolen i Aarhus. Som foredragsholder er han underholdende, og han vil på konferencen blandt andet forklare publikum om det danske skab til ledelse – lederskabet.
Den tidligere EM guldvinder i moderne femkamp, Rasmus Bagger, er konferencens anden oplægsholder.
Han bruger i sit foredrag humor og provokationer for at udfordre deltagerne til at blive stærkere ledere.
En del af hans tankegang er, at alle kan blive dygtige til det, de gerne vil, de skal bare øve sig. På konferencen vil han give deltagerne redskaber til at bruge positiv tænkning i deres selvudvikling.
Afdelingsformand for Lederne Østsjælland, Jan Carlsen, forklarer, at lederne på konferencen får redskaber til at blive bevidste om deres personlige styrker og til at blive endnu bedre ledere og rollemodeller.
- Som leder skal man være opmærksom på at udvikle de rette kompetencer og vaner hos sig selv, så man kan gå forrest og være et godt eksempel for medarbejderne. For at vi kan stille krav til vores medarbejdere, skal vi først stille krav til os selv, siger Jan Carlsen.
Konferencen i Theilgaards i Køge er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne.
Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.
pm