Kom og tegn til Wafande og Ida Corr i Efterårsferien
På den helt nye udgivelse “De Store Synger” fortolker stjerner som Ida Corr, Sys Bjerre, Panamah og Wafande klassiske børnesange. Og musikvideoerne skal bestå af tegninger fra danske børn. Derfor inviterer Føtex og Rynkeby til tegnehygge i efter
For at komme med i en musikvideo skal man tegne en tegning til sin yndlingssang. Det foregår onsdag og torsdag fra 10.00 til 15.00 i uge 42 i Føtex. Alle bidragsydere deltager samtidig i en konkurrence om signerede cd’er samt Rynkebamser. Og sender man en sms til 1999 med teksten DSS, får man en særlig videohilsen fra Ida Corr som tak, ligesom man får mulighed for at deltage i lodtrækningen om 3x1 års forbrug af Rynkeby-juice. På den måde ønsker Føtex og Rynkeby at sætte fokus på det at tegne som kvalitetstid, samtidig med at man bidrager til fornyelse af børnesangstraditionen. - Projektet her udgør et ønske om at engagere børnefamilierne i en sjov aktivitet i efterårsferien, som har fået Rynkeby til at indgå i et samarbejde omkring lanceringen af De Store Synger. Samarbejdet har løbende udviklet sig i positiv retning og der har fra alle sider været udvist en velvilje til at skabe en så spændende og attraktiv aktivitet som muligt, siger Thomas Duholm Marcher, Brand Manager, Rynkeby “De Store Synger” er udgivet af pladeselskabet A:larm. Afsættet er dels “De små synger”, dels den populære “Åh Abe”-serie. Udgivelsen rummer bidrag fra nogle af de mest toneangivende navne herhjemme. Det anmelderroste band Ulige Numre er blandt andre med og giver deres version af Sebastians udødelige “Hodja fra Pjort”. - Den er tidløs, original og kender ingen alder. Vi har forsøgt at beholde det magiske og legende i vores version og håber, at børn rundt omkring får glæde af den, siger forsanger Carl Emil Petersen. Også Julia Maria medvirker, og hun har helt bevidst valgt “Pjerrot sagde til månen”; - “Pjerrot sagde til månen” har en smuk, enkel melodi, og lyrikken er så fin og poetisk. Hver sætning står malet i billeder og beskriver kærligheden i en sød enkelhed. Jeg elsker den sang, og jeg synger den hver aften for min lille søn, Sol.