Fortsæt til indhold

Lær at forstå din hunds gøen

Arkiv
Arkiv

Gør din hund ofte? Og er du i tvivl om hvorfor? Bliv klogere på din hunds adfærd, når Maxi Zoo Esbjerg inviterer til foredrag om hundens gø-adfærd med hundeadfærdseksperten, Dorthe Odefey, der vil give gode råd til, hvordan du kan forebygge og håndtere dette – ganske gratis.
Vil du gerne forstå, hvorfor din hund gør? Gør den, fordi den er alene hjemme, ude i haven eller måske blot fordi, den er sulten eller vil lege? Der er altid en årsag – og denne årsag vil Maxi Zoo Esbjerg hjælpe dig med at finde frem til.
Derfor inviterer butikken til et spændende foredrag om hundens gø-adfærd onsdag den 5. november kl. 19 – ganske gratis. Her vil hundeadfærdseksperten, Dorthe Odefey, fortælle om og dele ud af sine mange års erfaringer med hundens adfærd. Det er nemlig ikke alle hunde-racer, der gør lige meget.
Gennem foredraget vil du derfor bl.a. kunne høre om de forskellige racer, der fx er fremavlet til at gø eller alarmere meget. Dorthe Odefey vil desuden fortælle om hundens grundlæggende gø-adfærd, de klassiske problematikker, og hvordan man opretholder en god gø-adfærd.
Foredraget med Dorthe Odefey foregår onsdag den 5. november kl. 19 i Maxi Zoo Esbjerg, Stormgade 155, 6715 Esbjerg. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig på tlf.: 3331 2107.