700 så boksning i topklasse
Første Felsted bokser i ringen var 13 årige Mathias Nissen Hansen. Mathias er med sine 186 cm og 85 kg., meget svær at matche. I ungdomsrækkerne må der max være 3 kilos forskel og max 24 måneders aldersforskel. Det var derfor ikke muligt at finde en modstander til Mathias, men en 16 årig bokser fra Varde stillede op og boksede en træningskamp. Mathias fightede flot, og dominerede sin noget ældre og mere erfarne modstander i store dele af kampen.
Herfter var det den kun 12 årige Kliplev dreng Victor Berndsen der skulle i ringen. Han mødte en 14 årig bokser fra Svendborg. Det udviklede sig til at blive en rigtig herre kamp, hvor der blev taget imod og delet ud af hårde træffere. Efter 3 hårde omgange kunne Victor Berndsen dog løfte hænderne i vejret foran et ellevildt publikum, og ikke mindst foran mor og klubbens formand Tina Cordt Berndsen der naturligvis også sad på tilskuerrækkerne.. Mor var tilfreds med sønnikes præstation om end hun synes kampens tempo var for lavt, ”men det er ofte kendetegnende ved nybegynder kampe. Det er simpelthen nerver der lammer bokserne. Heldigvis var begge de unge boksere ramt af det” udtaler Tina Cordt Berndsen.
Herefter var det 16 årige Mikkel Lauritsens tur til at gå i ringen. Han mødte en erfaren tysk bokser. Det blev en tempofyld og teknisk god kamp. Begge boksere viste høj klasse og kampen var meget lige. Det blev 3. omgang der var den afgørende runde, og her trak Felsted bokseren det længste strå.
Herefter gik landskampene i gang. 10 kampe med variende kvalitet, og udfaldet blev ikke overraskende at England vandt 8 -2. Landstræneren havde spået at England blev en hård nød at knække, og det gik som frygtet. Der var som frygtet dog ikke de store skader på trods af at senior bokserne nu har smidt hjelmene.
Udover landsholdsbokserne og Felsted bokserne, var der også boksere i aktion fra Felsteds alliance klubber i Aabenraa og Sønderborg. Her vandt Aabenraas Sune Jørgensen en overbevisende sejr, mens Sønderborg bokseren Peter Nielson tabte knebent til en stærk fyr fra BK Limfjorden.
Aftenens sidste bokser blev Emilie Berndsen. Hun skulle forsøge at gøre lillebror Victor kunsten efter. Hun mødte tyske Tammy Romanowski fra DGF Flensburg. Der var efter kort tids boksning dog aldrig tvivl om udfaldet af kampen. Midtvejs i 2. omgang vurderede kamplederen af tyskeren var blevet ramt af for mange hårde træffere, og derfor stoppede han kampen. Emilie Berndsen kunne derfor lader sig hylde som vinder på teknisk Knock Out foran de 700 begejstrede tilskuere i Kliplev hallen. Udover kampens sejr fik Emilie Berndsen desuden æren af, at blive kåret til stævnets bedste bokser af dommerne.
Det er første gang der blev afviklet landskampe i sønderjylland, og med hele 700 publikummer betegner Felsted klubben aftenen som en succes. Der var heller ikke sparet på noget for at give publikum en god aften. Udover boksningen var der DJ, fedt lysshow , lækre nummerfyre til pigekampene og ultra frække nummerpiger fra Tatoo Fashion i Flensburg. Rent sportsligt er klubben også godt tilfreds. 3 kampe med 3 sejre til bokserne og trænerteam Keld Hansen & Brian ”Kagge” Hansen. Det lover godt for den kommende weekend hvor klubben rejser med 7 kampboksere til den store internationale bokseturnering Hancock Box Cup hvor bokserne håber på endnu mere guld til Felsted Bokseklub.