Fortsæt til indhold

Kom til Comedy Night og klovnefestival

Arkiv
Arkiv

Comedy Night med Uffe Holm

Fødselsdagen i Hvidovre C starter på fredag den 31. oktober, hvor der holdes åbent helt til kl. 21.00. Fra kl. 19.00 til 20.00, har man mulighed for at opleve Stand-Up på torvet, når tre fantastiske komikere går på scenen. Man kan opleve Uffe Holm - Danmarks nok mest ubarmhjertige komiker, Gustav Lauesen - tryllekunstner og én af landets yngste komikere, samt Mark Le Fevre, - charmerende ung komiker og vinder af Danish Open i Stand-Up 2012.

Aftenåbent

Butikkerne har en masse gode aftenåbent-tilbud mellem kl. 18 og 21. Alle butikkernes tilbud bliver også lagt på Hvidovre C´s Facebook side, så hvis man vil have et hurtigt overblik over hvilke tilbud der er i favoritbutikken, så gå ind og Like på Facebook.

Klovnefestival

Man runder fødselsdagen af på lørdag den 1. november med en hyggelig klovnefestival med den kendte cirkusartist og klovn Benny Schumann. Han har forberedt et morsomt, musikalsk, artistisk, crazy, poetisk, og uforudsigeligt show med hans venner Paliette, Tape og Tøffe. Inden showet starter kan børn og unge blive sminket af klovnen Paliette, eller være med til cirkusworkshop i manegen hvor man får sin egen klovnenæse. Ansigtsmaling og cirkusworkshop kl. 12.30-13.00. Forestilling kl. 13.00-13.40.