Fortsæt til indhold

Flytter ishockeykamp

Hvidovre Fighters giver fans mulighed for både at se fodbold og ishockey

Arkiv
Arkiv

- Det er klart, at det er uhensigtsmæssigt at kommunens to største sportsgrene rent tilskuermæssigt spiller samtidig, mener Frank Langemark fra hockeyklubben. - Vi har en del fælles besøgende, som vi hermed tager hensyn til, men vi håber naturligvis også på, at fodboldfans fra både HIF og Frem vil benytte lejligheden til at prøve Ishockey af, nu hvor fodboldsæsonen står på hæld. Vi vil i hvert fald gøre vores for, at de ikke bliver skuffede. Ishockey er en intens tempofyldt totaloplevelse krydret med god musik og lysshow. Vi arbejder sammen med fodbolden og ser det; at HIF har taget imod tilbuddet om at “låne” vores intro, så byens bedste ishockey og fodboldspillere løber ind til den samme musik, som startskuddet herpå... - Sportsligt kom Ishockeyholdet på sporet igen lørdag i Odense, hvor det med Anders Bach og Daniel Høhl tilbage i truppen blev til en sejr på 3-1. Målene blev scoret af Jeff Villegas samt to af det unge talent Jonas Sander... - På fredag aften er det bundholdet Rungsted, der kommer på besøg foran et forhåbentlig stort feststemt publikum. Drengene fortjener i hvert fald opbakningen, og hvorfor snyde sig selv for en god oplevelse i Hvidovre Skøjtehal. Entreen er kun 25,- kr. vel og mærke incl. en fadøl, vand eller stor kaffe. Carlsberg har sagt ja til at være kampsponsor og giver entre + 1 fadøl til alle gæster, der kommer direkte fra kampen Hvidovre - Frem...ebo