Fortsæt til indhold

Tilværelsens modsætninger

Maleriudstilling i Risbjerg kirke

Arkiv
Arkiv

Nina er optaget af tilværelsens modsætninger: tilblivelse og tilintetgørelse, lys og mørke, liv og død. Modsætninger, som er uomgængelige, i naturen og i den menneskelige eksistens. Og i hendes billeder arbejder hun med at lade disse grundvilkår komme til syne i et ekspressivt billedsprog, der spejler lysets livgivende og mørkets tilintetgørende kræfter som gennemstrømninger af den ydre natur og menneskets indre og ydre virkelighed. - I billedet kan det skjulte og oversete træde frem i al sin pragt eller grusomhed og give helheden ny betydning, udtaler hun. Nina Tange finder sin inspiration i det nordiske landskab, i egne erfaringer og i eksistentielle og religiøse tydninger af eksistensen, som de udfoldes i det kristne univers. Nina Tange er tidligere præst og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Derudover er Nina uddannet på Spektrum Kunstskole, Kbh.2012-14; Bjørn Ignatius Kunstskole. Kbh.2011-12; og hos portrætkunstner Mads Ryge 2005-10; Kunsthistorie Københavns Universitet 2004-2006. Nina har haft udstillinger flere steder: bl.a. i Den Danske Bank, Frederiksberg; Helligåndshuset, Kbh; Lindevang kirke og Davidskirken, Kbh; Den Gule Villa, Frederiksberg; Sct. Helene Center. Tisvildeleje, samt en række sognegårde. Nina Tange er medlem af kunstnergruppen “Udgangspunkt”. Kbh.; og kunstnergruppen “K51, Tisvildeleje”.