Fortsæt til indhold

Risbjerg-kvarteret tilbydes fjernvarme

1.200 parcelhuse tilbydes billig varmeløsning

Arkiv
oas

- Vi har fået et projektforslag for kvarteret godkendt af kommunen, så nu ruller vi varmen ud i området, hvis beboerne er med på det, fortsætter han... Projektforslaget har været til høring hos bl.a. HMN (naturgasselskabet), og der er ikke kommet indsigelser mod de samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske beregninger, der alle viser, at fjernvarme er til fordel for både samfund, HFS og beboerne i området. Risbjerg-kvarteret omkranses mod nord af Holbækmotorvejen, mod syd af Brostykkevej, mod vest af Hvidovrevej og mod øst af Damhusåen. Det er et område med næsten 1.200 parcelhuse og med et plejehjem (Krogstenshave) samt Risbjergskolen, der i mange år har haft glæde af en billig, miljørigtig og sikker fjernvarme. - Vi er godt klar over, at vi dermed skal grave i et nyt område af Hvidovre - som om der ikke er gravearbejder nok i forvejen - men vi har for længe siden udarbejdet en udbygningsplan, der skal sikre, at alle beboere i Hvidovre kan få glæde af fjernvarme indenfor en kort årrække, siger René Langhorn...

Flere kommer til

HFS er det eneste fjernvarmeselskab på Vestegnen, der tilbyder fjernvarme til alle parcelhuse over en årrække. Forudsætningen er dog, at mindst 30 % af det mulige varmeaftag i området, siger ja til fjernvarme. Tilslutter mindst 30 % sig fjernvarme i Risbjerg-kvarteret, så regner HFS med at kunne begynde anlægsarbejderne i sommeren 2015. I de sidste fire områder, hvor der er tilbudt fjernvarme har tilslutningen fra start været på mellem 30 % og 52 %. I alle fire områder - også de igangværende i Strandmark Vest og Svendebjerg - har det dog vist sig, at der kommer flere til, når først HFS begynder at grave i vejene. - Det er, som om folk ikke rigtig tror på, at vi kommer, og at vi har et godt tilbud til dem, siger René Langhorn og fortsætter: - Når de så ser, at vi er på vejen med maskinerne, så er der mange, som skynder sig at indgå leveringsaftale med os... Som i Svendebjerg og Strandmark Vest tilbydes en pakkeløsning på 49.995 kr., hvor der lægges varme ind i huset, og hvor der samtidig er betalt for det afbrydelsesgebyr, som HMN forlanger. For dem, der har oliefyr, afproppes olietanken efter gældende regler. - Vi holder informationsmøder den 11. og 13. november 2014, hvor vi håber, at så mange som muligt fra kvarteret vil møde frem, slutter René Langhorn...