Fortsæt til indhold

Narkobilist uden førerret standset i Bjæverskov

Arkiv
Arkiv

BJÆVERSKOV: Færdselspolitiet anholdt og sigtede søndag aften kl. 19.40 en 31-årig mand fra Havdrup for kørsel i en personbil under påvirkning af narkotika.
Det viste sig, at hans førerret tidligere var inddraget af politiet som konsekvens af en anden tilsvarende overtrædelse af færdselsloven.
Han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret. Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer løslod politiet den 31-årige, der vil høre nærmere, når hans blodprøve er blevet analyseret.
pm