Rishøj i knibe efter nyt nederlag
Arkiv
FODBOLD: Situationen er efterhånden ved at blive rigtig kritisk for Rishøj Boldklubs hold i 2. Division Øst, der lørdag eftermiddag tabte den vitale kamp mod B.1908 med 2-0 på Rishøj Stadion.
Efter en målløs første halvleg var det gæsterne fra B.1908 der slog til i anden halvleg - begge gange ved Thomas Christiansen.
Med nederlaget er Rishøj nu nummer 12 og fjerdesidst - tre points efter Nykøbing FC på femtesidstepladsen (Nykøbing spiller søndag) og fire points efter B.93 på sjettesidste pladsen.
Rishøjs næste kamp er på udebane mod BK Avarta søndag den 19. oktober kl. 13.00.