Fortsæt til indhold

Polsk chauffør udsat for arbejdsulykke

Arkiv
Arkiv

GREVE: Politiet fik torsdag formiddag kl. 08.38 - via alarm 112 - melding om, at en ambulance var sendt til en arbejdsulykke, hvor en person var kommet til skade.
Det viste sig, at en 54-årig mandlig lastbilchauffør fra Polen i forbindelse med aflæsning af nogle rør fra en sættevognen fik disse ned over sig.
Da de samlet havde en vægt på 2-300 kg, måtte en anden tililende med en gaffeltruck løfte rørene væk, så den polske mand kunne komme fri.
Han blev i en ambulance bragt til skadestuen til undersøgelse for eventuelle knoglebrud.
- Politiet tilkaldte Arbejdstilsynet, der efter undersøgelse af omstændighederne ved ulykken sammen med politiet vil vurdere, om nogen kan drages til ansvar, oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
pm